Grassland

Grassland er et kunstprojekt, der blev til i forbindelse med Århus2017. Kurator Lene Noer og billedkunstner Birgitte Ejdrup Kristensen har sammen med borgerne på Fursundegnen drøftet sig frem til de tre landsbyers ønske om et kunstudtryk. Og de blev forskellige!

Junget havde lavet en bypark og havde et ønske om et rekreativt opholdssted. Det blev til 4 runde bygninger, bygget af sten fra de huse, der var blevet revet ned på det sted, hvor byparken blev til. Der blev muret et bålsted, en overdækket siddeplads, et åbent grillsted og et udkigstårn.

Thorum fik et supplement til deres nyplantede byskov – 7 egetræer plantet ved siden af en basaltsten ved indkørslen til byens sydlige del.

Åsted gravede ned i historiske fotos og avisudklip om byen. Man valgte emner, som med en speciel teknik og vejledning fra en irsk kunstner, blev malet på husmurene.

Del denne side

Opdateret af:

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter info@visitskive.dk
 

Kontakt

Adresse

7800 Skive