Gå til indhold
©  Foto:

11. Venø Havn - Vandring langs Venø's kyster

Venø Havn ejes af venøboerne, og er oprindeligt udgangspunkt for op imod 50 fiskere, der boede og levede et beskedent liv på Venø i midten af forrige århundrede. Det var også fra havnen, at postbåden sejlede sine to daglige ture til Struer og tog sig af øens forsyninger og bøndernes leverancer til Struer.

I dag er havnen hjemsted for Venø Efterskoles Sejlads- og surflinje og for lystsejlere med begrænsede bådstørrelser.

Den første venøfærge, Venøsund, har sin faste liggeplads i havnen. Den benyttes som udgangspunkt for turistsejlads. I et af færgehusene er en udstilling, der fortæller færgefartens historie.

Venø Havnehus rummer i sommersæsonen kiosk og café og samlingslokale for sejlere og Venøs foreninger.