Ansgarskirken - Morsø Frimenighed

Ansgarskirken er bygget og indviet 1871, som kirke for den daværende Morsø Valgmenighed, der blev stiftet samme år; siden 1883 Morsø Frimenighed. Bygget i nygotisk stil. Altertavle: 'Ansgar døber' er malet af Christen Dalsgaard i 1872. Prædikestol af form som en klokkeblomst - tegnet af friskolelærer Anders Dissing, 1871. Døbefonten er udført af billedhugger Erik Heide 1960.