Ferievedlimfjorden

Børnekulturnatten i Skive

Sæt kryds i kalenderen og put batterier i lommelygten. Den 29. oktober 2021 slukker vi gadelyset i Skive Midtby og byder velkommen til årets Børnekulturnat med levende lys og gratis oplevelser for børn og barnlige sjæle.

Når Børnekulturnatten går løs, ved man aldrig helt, hvilke sjove (og lidt uhyggelige) oplevelser, der venter i de mørke gader. Byen er fyldt med spændende aktiviteter og overraskelser – ja, alt lige fra et hav af lys til cirkusartister, brandbiler, musik, teater, dans, snobrød, varm kakao og meget mere.

Børnekulturnatten bliver arrangeret af Skive Kommune og en lang række foreninger og institutioner.

Vi ses til en spændende aften - hvis I tør!
... og husk lige lommelygten.

Børnekulturnatten finder sted den 29. oktober 2021 kl. 19-22.
Målgruppen er børn i alderen 5-12 år, men alle er velkomne. Aktiviteterne er gratis. Bare mød op.

 

Læs mere om børnekulturnatten i Skive: Børnekulturnatten i Skive