Ferievedlimfjorden

Eksklusiv bålmad og livemusik på Hanklit

Ikoniske Hanklit danner denne aften rammen om eksklusiv bålmad og musik.

NaturKøkken-kokkene Henrik Houborg Christensen og Preben Madsen fra Restaurant Herregårdskælderen er kendte for deres rustikke måltider under åben himmel, hvor rødglødende træ og røg er vigtige ingredienser. Tilgangen til madlavningen er dristig og eventyrlig, og køkkenet er her flyttet ud i den danske natur - helt tæt på råvarerne. Nikolaj Muldkjær krydrer den kulinariske oplevelse, når han sammen med sin trio spiller op til fællessang om bålet.

Arrangementet er ”Bring Your Own” hvilket betyder at du selv skal tage dine foretrukne drikkevarer og glas med.

Små strandbåls-serveringer

  • Østers med urter tilberedt over gløder
  • Strandkrabbesuppe med krabbebrød
  • Blåmuslinger tilberedt under hø med krydderurtedip
  • Grillet blæksprutte med tomatsalsa
  • Dampede hjertemuslinger med ærter og persille
  • Grillet jomfruhummer med marineret blomkål
  • Havørred på planke, grillede hvide asparges og marinerede kartofler
  • Jordbær ”Romanoff”
  • Chokolade ganache med jordbær
  • Hvid chokoladekage med jordbærpure

Forbehold for menu ændringer ved svingende råvaretilgang.

Husk tæpper og puder eller hynder til at side på. Påklædning efter vejrforholdene.

Pris og mødested

Mødested: Parkeringspladsen ved Hanklit
Pris 290,- + gebyr
Børn u. 16 år 145,- + gebyr

Medbring selv dine foretrukne drikkevarer.

Du kan læse mere og tilmelde dig dette eksklusive arrangement her: Skaldyr og musik omkring lejrbålet

Dette er det første arrangement af en række arrangementer kaldet Kultur&Skaldyr, som arrangeres i et samarbejde mellem Kulturmødet og Danmarks Skaldyrshovedstad.