Fiskeplads | Bådsgård Vig

Foto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Aktiviteter
Fiskevande
Adresse

Pallesdamvej

7840 Højslev

På østsiden af Skive Fjord ligger Bådsgård Vig, som er spækket med gode fiskepladser. Vigen er lavvandet, men med mange små badekar og en god forekomst af ålegræs og muslinger.

I foråret er der i perioder rigtig mange nedgængere fra bl.a. Karup Å på ædetogt i vigen. Sommer og efterår kan du, specielt fra den nordlige odde, der strækker sig ud i Skive Fjord, fiske på havørreder med retning mod Karup Å. Fritidfiskerne har også fundet ud af, at vigen tiltrækker mange fisk, og lystfiskeriet vanskeliggøres på nogle stræk af deres redskaber. Der er sjældent lystfiskere på pladserne, da adgangsforholdene lader noget tilbage at ønske, med mindre du ankommer i kajak eller lignende fra Skive Fjord.

Parkering (nord) vest for Lundø ved Lundø Kirke, Lundøvej 212, hvorfra der er 500 - 1.200 m af afmærket vandrerute , afhængig af om man går til spidsen eller ind i vigen. Parkering (syd) for enden af Pallesdamvej (overfor nr. 23), hvorfra der er ca. 2 km til vigen langs stranden. Parkering (i bunden af vigen) i vejsiden, hvor Bådsgårdvej og Lundøvej mødes, hvorfra der er 600 m til stranden af afmærket rute.

Adresse

Pallesdamvej

7840 Højslev

Facilities

Fjordfiskeri

Sidst opdateret af
Destination Limfjorden