Her boede Jeppe Aakjær fra 1907 til sin død i 1930. Se udstillinger og kunstnerboligen hvor Aakjær skrev flere af sine kendte værker.
Hovedbygningen er opført 1906-07. Navnet Jenle betyder "ensom", hvilket var betegnende for gårdens beliggenhed dengang. En betydelig del af digterens produktion er skabt i arbejdsværelset på første sal med udsigt over fjorden. Overalt på Jenle kan man se Nannas flotte udsmykninger. I Jenles Museum (som består af ”Forsamlingshuset", ”Limfjordssalen", ”Stalden" og ”Høloftet”) findes permanente- og skiftende udstillinger om kunstnerhjemmet samt nutidig billedkunst. Endvidere er der indrettet 2 små biografer.
Oplev Østsallings enestående natur med udsigt over Astrup Vig og Limfjorden/Skive Fjord. Nyd en vandretur i skov og til strand.
Jenles Café sælger kaffe, brød og drikkevarer, samt ”Jenlefrikadeller”
Alle tirsdage i juli og august kl. 11.00 - 12.30 er her rundvisning med fortællingen om kunstnerægteparret Nanna og Jeppe Aakjær. Billetter til rundvisningerne koster 80 kr. og prisen indeholder guidet rundvisning i Mindestuerne og fri adgang til Museet.
Billet til museet uden rundvisning koster 45 kr.
Skiftende særudstillinger i Jenles Forsamlingshus.
For selskaber, bestilles via www.jenle.dk eller tlf. 24 26 00 25 1. april til 31. oktober 2020
Naturen er åben for alle hele året, dog lukket ved Jenlefesten.