skip_to_main_content

Kajakophold med sælsafari på Tambohus Kro & Badehotel

Kajakophold med sælsafari

Få en unik og sælsom oplevelse på Limfjorden inkl. et skønt weekendophold på Tambohus Kro & Badehotel med 2 overnatninger. Her sørger Tambohus Kro & Badehotel for logi & mad i ægte badehotelsstemning, mens vores lokale mand, Steen Mogensen, tager jer med på eventyr i kajak på Limfjorden og går på opdagelse efter sæler.

Tag med på opdagelse efter sæler i kajak i Limfjorden sammen med Steen Mogensen fra ’Livet Ved Vandet – Thyholm’. Her ror I på den blikstille fjord, hvor kun lyden af bølgernes skvulp, der rammer kajakken kan høres. I det fjerne kan I spotte nogle sorte silhuetter, der hopper legelystigt rundt i vandet. Det er skyggerne af Limfjordens største rovdyr: Sælen. Nærmest lydløst ror vi tættere på sælerne og er I hurtige, fanger I et godt billede af sælerne med kameraet.

Efter denne fantastisk oplevelse på Limfjorden vender I tilbage til Tambohus Kro & Badehotel. Her har kokkene tryllet i køkkenet og tilberedt et solidt måltid mad - selvfølgelig lavet fra bunden og tilsat rigelige mængder kærlighed. Når aftensmaden er indtaget, kan I sætte jer ud på terrassen & nyde den lyserøde aftenhimmel spejle sig i fjorden, inden den står på en god nats søvn på værelset i autentisk badehotelsstemning.

 

I opholdet er der inkluderet:

  • 2 overnatninger i skovværelse eller kvistværelse
  • Morgenbuffet begge morgener
  • 2-retters middag begge aftener
  • Sælsafari i kajak med Steen Mogensen fra ’Livet Ved Vandet – Thyholm’
  • Madpakke & kildevand til kajakturen