Kulturcenter Limfjord

Foto: Destination Limfjorden
Møder og konferencer
Venues
Adresse

Skyttevej 12

7800 Skive

Kontakt

E-mail:info@kclimfjord.dk

Telefon:70701464

KulturCenter Limfjord danner rammen for store oplevelser for hele familien, og besøges årligt af flere end 500.000 gæster.

Du kan tage en tur i det store subtropiske badeland, hvor ungerne kan slippes fri i piratskibet, bølgebassinet eller den lange vandrutsjebane, mens du selv afstresser i boblebadet, varmtvandsbassinet eller med en svømmetur i det 50 meter store svømmebassin med opdelte baner. Der er desuden mulighed for at prøve den flydende forhindringsbane, hvor ungerne virkelig kan blive udfordret! Fra badelandet er der udsyn til det moderniserede motionscenter, hvor du kan træne alt fra cirkeltræning, crossfit, en tur på løbebåndet eller udfordre dig selv på en af de mange andre cardiomaskiner. Du kan også deltage på et af de sjove og udfordrende fitnesshold, som tilbyder noget for alle aldre.

Er du blevet sulten under dit besøg, kan du besøge Café Plask, hvor depoterne hurtigt kan blive fyldt op, og hvor du fra caféområdet kan nyde udsigten over badelandet. Det er desuden muligt at besøge caféen direkte fra badelandet. KCL rummer også egen restaurant, Brasserie Bogart, som kan besøges om aftenen og tilbyder lækkert, amerikansk inspireret mad. Du kan eksempelvis benytte dig af deres ’Mad & Film’ tilbud, hvor du kan reservere bord og nyde et velsmagende måltid mad, inden filmen begynder i Cinema3.

Cinema3 er KulturCenter Limfjords egen biograf, hvor der kan nydes film i mørket i en af de tre sale, som alle har luksusstole med motoriserede nakke- og fodstøtte. Alle sale har væg-til-væg lærreder og der kan selvfølgelig købes alt, hvad der hører sig til en biograftur af popcorn, slik, sodavand, kaffe, the og øl i den nyligt renoverede biografkiosk. I visse anledninger såsom verdenspremierer forvandles koncertsalen til Jyllands største biografsal, CinemaXL, med et lærred på over 100 m2.

Du kan også komme til koncerter, stand-up, foredrag, teater og meget andet med artister fra såvel ind- som udland. I koncertsalen er der plads til 1.200 personer, som sidder i komfortable sæder med perfekt udsyn til scenen og fremragende lyd og akustik.

KulturCenter Limfjord har 3 sportshaller. I den største af hallerne, Interfjord Arena, har Skive forenede Håndboldklubber hjemmebane. De tre haller er alle nyrenoverede og særdeles velegnede til at rumme store arrangementer som fester, møder, udstillinger, messer m.v. Du kan også lade dig inspirere af de moderniserede selskabslokaler, som kan rumme alt fra bryllupsfester, generalforsamlinger, konferencer eller møder. Gennem årene har KCL huset mange festlige begivenheder, og står altid til rådighed så dine behov, såsom oppyntning, forplejning og andre faciliteter, bliver opfyldte. Kun fantasien sætter grænserne for dit arrangement.

Du kan finde mere information om, hvilke events KulturCenter Limfjord tilbyder på hjemmesiden: www.kclimfjord.dk.

Kontakt informationer:

Telefon: +45 7070 1464

Mail: info@kclimfjord.dk

Adresse: Skyttevej 12-14, 7800 Skive

Hjemmeside: www.kclimfjord.dk

Adresse

Skyttevej 12

7800 Skive

Facilities

Restaurant

Parkering

Maks. siddepladser i teaterarrangement (2500)

Antal gruppeværelser (6)

Maks.i banket (1500)

Maks. i klasse (1200)

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Destination Limfjorden