Ferievedlimfjorden

No1 Cafe & Bistro

Velkommen til stedet i byens centrum, hvor også hver enkelt gæst er i centrum.
No 1 har sin egen personlighed: Lokal, ordentlig, ligetil og en uhøjtidelig stemning med ambitioner om kvalitet i alt, hvad vi serverer.

No 1 ligger på det hyggelige Lilletorv i Nykøbings gågade.
Vi har udeservering i eftermiddags- og aftensolen, når vejret vil det - og indenfor i hyggelige og uformelle rammer. Her kan man få serveret et godt glas vin, slukke tørsten i en af vores 25-30 specialøl eller fadøl, drikke en kop kaffe og spise hjemmebagt kage eller indtage et veltilberedt måltid.

Vores afsæt er de franske café- og bistrotraditioner med afstikkere til andre europæiske køkkener. Menuen skifter med sæsonen, hvor råvarer fra vores lokale spisekammer inspirerer os til enkle retter med stor fokus på velsmag.

Dagens gang på No 1:
Til frokost serverer vi brunch, caféklassikere og smørrebrød i en moderne fortolkning.
Eftermiddagen byder på hjemmelavet kage og sødt.
Om aftenen tilbyder vi menu eller a la carte - fisk, skaldyr, kød og en vegetarret. Bestil gerne bord.
Vinkortet afspejler vores ambition om at servere gode vine, der passer til maden.

Take away er en mulighed for de fleste af vores retter.

No1 isbod
Fra isboden sælges kvalitets-is fra Thy Øko-is. Her har vi typisk 10-15 forskellige is og sorbeter.


Gå ind på vores hjemmeside og følg med i No 1’s menuer og åbningstider.