Oplev Rødding – Æblets by i Salling - Lokale Fortællinger

Foto: Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter
Begivenheder
Begivenheder
Kom med på rundvisning i æblepometet i landsbyen der er kendt som æblets by - Rødding. En fortælling om æbler, fællesskab og landsbyudvikling. 
Adresse

Nørremarken 4A

7860 Spøttrup

Ideen til projektet blev fostret for mere end 10 år siden. Et af målene var at lave og plante tusindvis af æbletræer ud i vores sogn. I 2019 blev der plantet yderligere ca. 200 træer langs den nye cykelsti. Mange aktive borgere har været involveret i arbejdet med at pode, udplante og vedligeholde træerne. Vi har valgt primært at arbejde med gamle danske æblesorter, som vi nu udnytter til at spise, lave æblemost og cider af.

Kom og hør nærmere om vores arbejde, og se frugttræssamlingerne, der rummer æbler, blommer, nødder og spisekastanjer. Samlingerne er skabt som nationale kopisamlinger for bevarelse af genetisk materiale. I maj ser vi forhåbentlig en masse smukt blomstrende æbletræer og måske er der en flaske cider klar til at smage!

I september nyder vi synet og smagen af den nye høst. Måske kan vi smage ægte koldpresset most direkte fra pressen

Med i prisen får du i maj 3 l. æblemost eller et æbletræ og i september/oktober må du vælge enten 3 l. most eller plukke en pose æbler fra anviste træer (ca. 5 kg)

Rundvisningerne er en del af programmet for "Lokale Fortællinger" i limfjordsområdet.

MAJ
16. maj kl. 10.30 - 12.00

SEPTEMBER
5. september kl. 10.30 - 12.00
19. september 10.30 - 12.00

OKTOBER
12. oktober kl. 10.30 - 12.00

MØDESTED
Nørremarken 4A, 7860 Spøttrup

 

Adresse

Nørremarken 4A

7860 Spøttrup

Åbningstider

05 Sep 20 / 05 Sep 20

Lørdag

10:30 - 12:00

19 Sep 20 / 19 Sep 20

Lørdag

10:30 - 12:00

12 Oct 20 / 12 Oct 20

Mandag

10:30 - 12:00

Sidst opdateret af
Destination Limfjorden