Skive Festival
Events og begivenheder

ved Limfjorden

Se alle events og begivenheder i Skive og omegn på Skiveportalen!

Foto: Helle Larsen
Ved Limfjorden finder du events og begivenheder i alle størrelser og for enhver smag. Se vores udvalgte events ved Limfjorden her!

4. - 6. juni 2020

Foto: Thomas Køser, Skive Kommune

SKIVE FESTIVAL

Skive Festival afholdes hvert år den første weekend i juni på Strandtangen i Skive. Her kan du få den ægte festivalstemning med store koncerter til ud på natten på flere forskellige scener, madboder, flere forskellige tematiserede bar og meget mere. Du kan bo på den tilhørende camp, hvor du selv kan medbringe mad og drikkevarer. 

22. august 2020

Foto: Militærfoto

ENGAGE FESTIVAL

Skive Kaserne åbner for første gang dørene til endagsfestivalen ENGAGE lørdag d. 22. august 2020. Oplev en hel unik og festlig blanding af livemusik, stand-up comedy og Camp ENGAGE, hvor du kan komme tæt på en F-16, panseret køretøjer og meget andet fra beredskabet. Der kan købes mad og drikke på pladsen. Gratis for børn under 15 år ifølge med en voksen og for veteraner.

ENGAGE er arrangeret af Veteranfonden.

20. - 25. juli 2020

Foto: Museum Salling

BISPENS MARKED

Hvert år i uge 30 bliver Spøttrup Borg levendegjort som tilbage i middelalderen. Borgen får sin egen konge med soldater, køkkenfolk, og meget mere. På markedspladsen vil der være teater for børn, musik, handelsfolk som sælger forskellige varer. Trænger man til et hvil og noget at spise, så findes der flere udvalg af gode madboder, hvor man kan nyde sin mad og den fantastiske middelalderstemning til Bispens Marked!

30. maj 2020

Foto: Ferievedlimfjorden

MUSLINGEDAGEN PÅ FUR

På Fur er det en tradition, at muslingefiskerne byder på gratis smagsprøver den sidste lørdag i maj. Der er liv og glade dage på havnen, når mere end tusinde mennesker kommer for at smage på de forskellige retter med muslinger. Man kan sidde og spise i det store telt, hvor der samtidig bliver spillet live musik, og udenfor er der flere boder, der sælger både øl og vand. I sandhed en festdag på Fur.

august 2020

Foto: Fur Bryghus

SOMMERKONCERT PÅ FUR BRYGHUS

Traditionen tro holder Fur Bryghus sommerkoncert på den grønne plæne foran bryggeriet med en række af gode koncerter. Der vil være et stort udvalg af madboder på pladsen og selvfølgelig et stort udvalg af Fur øl!

11. - 12. sep. 2020

Foto: Ferievedlimfjorden

LIMFJORDEN RUNDT

Den traditionsrige træskibssejlads er et imponerende syn for tilskuere. De hvide sejl på den blå september- himmel lokker hvert år masser af mennesker til Limfjordens kyster. På Fur og i Skive er der hyggelig stemning med boder og musik, når skibene sejler i havn, og mange skibe inviterer også de besøgende om bord til rundvisning.

august 2020

Foto: Ferievedlimfjorden

GLYNGØRE SILDEFESTIVAL

På havnen i Glyngøre bliver der fyldt med lækker fisk, muslinger, musik, og andre sjove og spændende aktiviteter når årets Sildefestival løber af stablen. Med en by omgivet af Limfjordens fantastiske natur, får man en autentisk Limfjordsoplevelse ved at deltage i festivalen.

2. august 2020

Foto: Thomas Køser, Skive Kommune

JENLEFESTEN

Hver år, den første søndag i august, bliver der afholdt Jenlefest. Jenlefesten er en begivenhed, der går langt tilbage i tiden, og som Jeppe Aakjær startede i 1908 i Aakjær. Jenlefesten blev senere flyttet til Jenle i Østsalling.  I dag tjener Jenlefesten det formål at holde Jeppe Aakjærs ånd og hensigt med begivenheden i live. Nemlig at have en talerstol, der inviterer profiler til at tale om udviklingen i vort samfund, både kulturelt og politisk. Jenlefesten er, efter Folketingets talerstol, udråbt til én af landets vigtigste talerstole.