Limfjordsruten

Limfjordslandet er ideelt til cykelferie eller udflugter på to hjul. Hele vejen rundt om Limfjorden fra Agger i vest til Hals i øst findes et fintmasket net af afmærkede cykelruter, som giver optimale muligheder for at komme tæt på den afvekslende natur langs fjorden. Cykelferie i Limfjordslandet er kort sagt en stressfri ferie, der er mættet med oplevelser.

Den nationale cykelrute nr. 12 Limfjordsruten kan følges hele vejen rundt om Salling fra Hostrup i syd til Skive hvor ruten fortsætter øst mod Viborg.

Ruten rundt om Salling passerer forbi Spøttrup Borg og videre til Sallingsund. Herefter til Glyngøre som er kendt for sin fiskeindustri, og som har bevaret et spændende miljø ved havnen.

Oppe på "toppen" af Salling kan man gøre en afstikker med færgen til Fur og længere mod syd sejler færgen fra Sundsøre til Hvalpsund. Undervejs går ruten forbi Thise hvor der kan gøres holdt i ostebutikken.

 

 

Del denne side

Opdateret af:

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter info@visitskive.dk
 

Kontakt

Adresse

7800 Skive

Telefon

+45 96147677

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 8.7628841400147
Latitude : 56.562093285209