Natursti ved Ørslev Kloster

Ørslev Kloster er i dag et Arbejdsrefugium, som har til hus i det tidligere nonnekloster og herregårdsbygninger. Sammen med den tidligere klosterkirke udgør det 40 tdr. land store område med park, skov og græsenge et værdifuldt kultur- og naturmiljø. Dette er Danmarks bedste bevarede nonnekloster, hvortil der kun er adgang efter aftale grundet funktionen som arbejdsrefugium. Men! Der er fri adgang til klosterets omgivende skov og park - Kvindsnapskoven. Siden 2014 er der her anlagt flere nye stisystemer med bænke og fire gangbroer, genskabt en historisk danseplads m.m. Dertil kommer 'Snekken' som er et kombineret madpakkehus, shelter med bålplads og muldtoilet. Med Snekken har Ørslev Kloster i samarbejde med Hede Danmark og Friluftsrådet forsøgt at tilføre en kulturhistorisk fortælling til shelteren og dens udformning. Den er formet som et omvendt Vikingetids skibstype - en snekke, da man kulturhistorisk set kan bevise at man byggede og reparerede disse typer fartøjer lige præcise ved Ørslev Kloster for 1000 år siden. Lokaliteten hedder Snekkebjerg historisk set. Snekken er bygget i ege bindingsværk og samlet med trænagler. Tømmeret er dels hentet fra Højriis slot på Mors og fra Klosteret egen skov. Der indgår ege træ, som Nationalmuseet har dateret til sommeren 956 i shelter delen. Er dette Danmarks ældste shelter? Kom og prøv selv..

Del denne side

Opdateret af:

Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter info@visitskive.dk
 

Kontakt

Adresse

Hejlskovvej 15
7840 Højslev

Fakta

  • Type

    • Vandreture

Transport

Se geokoordinater

Longitude : 9.1355409999
Latitude : 56.582635