190 km kystlinie giver masser af oplevelser!

Som gæst på Skiveegnen vil du opdage, at Limfjorden aldrig er mere end 12 km væk. Fjorden har stor betydning og indbyder til aktive oplevelser som gåture på stranden, en fisketur eller en tur med kajak eller kano både langs kysten på det rolige vand eller i Karup Å. Fjorden er også et godt sted til windsurfing eller dykning. Faktisk er flere af egnens surfspots nogle af de bedste i Limfjorden - med spots til både wind- og kitesurfing samt SUP. Også forholdene for kajak og kano er ideelle. 

Søger du et roligt afbræk på din aktive ferie, kan du nemt finde din helt egen plet langs Skiveegnens 190 km lange kystlinje. De meget rolige strande giver masser af plads og oplevelser til alle. Flere strande er forsynet med badebroer, og der findes en del handicapvenlige strande, hvor kørestolsbrugeren kan køre helt ned til vandet.

  • Book ophold på Skive Fjord Camping

    Campingpladsen ligger anlagt i terrasser på en sydvendt skråning med en unik udsigt over Limfjorden i Midtjylland.
    370,00 DKK Book
  • Rundvisning på Thise Mejeri

    Mejeriet i landsbyen Thise blev oprindelig bygget i 1887, men der skulle gå mere end 100 år, før det økologiske Thise Mejeri blev grundlagt i 1988 i de gamle mejeribygninger. Syv landmænd med store drømme om eget økologisk mejeri stod bag, og drømmene gik i opfyldelse: i dag er der 73 økologiske landmænd. Mejeriet kører i døgndrift, og de mange mejeriprodukter kan købes overalt i Danmark. Inden for de sidste par år er der foretaget betydelige investeringer i bygninger og procesudstyr, men fundamentet er stadig det samme: økologi, bæredygtighed og sammenhold omkring et frit og uafhængigt mejeri. Kom med på en rundvisning på mejeriet og hør hele fortællingen om Thise Mejeri. For at komme med på rundvisning er det nødvendigt at købe billet på forhånd. Der kan ikke købes billetter på stedet.
    0,00 DKK Book
  • folder+kort | Limfjordsruter

    Planlæg din cykelferie i Limfjordslandet med dette materiale. Hele vejen rundt om Limfjorden fra Agger i vest til Hals i øst findes et fintmasket net af afmærkede cykelruter, som giver optimale muligheder for at komme tæt på den afvekslende natur langs fjorden.
    115,00 DKK Book
  • Rundvisning på Ørslev Kloster og Ørslevkloster Hovedgård

    Tag med på rundvisning på det charmerende Ørslev Kloster Refugium og Ørslevkloster Hovedgård - en rejse gennem tiden.
    Fra 50,00 DKK Book