[guide] Det gode eksempel

Gode relevante billeder
Billederne viser både selve attraktionen og de mange aktiviteter som finder sted på stedet. Det giver et godt indtryk af hvad det er for en oplevelse man kan forvente. Som spisested er det oplagt at have billeder af stedet/bygningen OG af maden.

Billederne er horisontale og i god opløsning (Dvs. kameraet/telefonen skal ligge ned) – systemet godtager ikke horisontale billeder. Billederne skal være 1024 x 576 pixels. Vi redigerer gerne dine billeder til den rigtige størrelse.

Video indhold
Videoindhold kan relativt nemt produceres med en god telefon eller et kamera og uploades på Youtube. Herfra kan vi trække det ind på din visning. Med videoindhold får brugeren en levende beskrivelse af dit sted.

Aktivitetskalender
Aktivitetskalenderen giver et hurtigt overblik over hvilke særarrangementer der er at se frem til i løbet af året. Send gerne aktiviteterne i en Word tabel til os, så sørger vi for at integrere det i din visning.

TripAdvisor
Er din virksomhed anmeldt på TripAdvisor, kan vi lægge anmeldelsen ind på din visning. Det giver den besøgende på siden et hurtigt overblik over kvaliteten af dit sted. Har du endnu ikke gjort krav på dit sted på TripAdvisor, er det en rigtig god ting at gøre det. Så har du mulighed for at kommentere på dine gæsters anmeldelser og følge med i ris og ros på siden. Se en guide til brugen af TripAdvisor her.

Opdaterede åbningstider
Systemet er desværre sådan indrettet, at der altid står årstal på åbningstiderne. Derfor er det vigtigt, at I altid sender os opdaterede åbningstider. Også selvom det er det samme hvert år. Så ved vi det og kan blot skifte årstallet, så den besøgende ved, at det er de korrekte åbningstider, der står på siden.

Holder du kun åbent efter aftale – eller når flaget er ude, kan vi tilføje det i teksten og helt slette modulet med åbningstider fra din visning.

Del denne side