Hjemmesider

Skiveegnens Erhvervs og Turistcenter administrerer hjemmesiden visitskive.dk og er medredaktør på enjoy-limfjorden.dk. Hjemmesiderne er et af de vigtigste redskaber i vores markedsføring overfor turisterne. Begge hjemmesider findes på dansk, engelsk og tysk. Tilsammen har de to hjemmesider 164.000 unikke besøgende om året.

Hjemmesiderne henvender sig til flere faser i turistens beslutningsproces. Turisterne kan finde inspiration til forskellige oplevelser og aktiviteter på destinationen. Det kan være cykle-, natur- eller smagsoplevelser. Hjemmesiderne tjener også som et konkret opslagsværk, hvor turisten kan få et overblik over spisesteder, overnatningssteder eller attraktioner. Turisten kan også booke både ophold, købe oplevelser og finde kortmateriale på hjemmesiderne gennem den nationale bookingportal Oplevelsesbooking.

Sådan bliver du synlig
Størstedelen af de informationer, der findes på hjemmesiderne kommer fra vores databaser.
Din virksomhedsinformation stammer fra GuideDanmark, mens oplysninger om din begivenhed stammer fra Kultunaut. Det er vigtigt, at dine virksomhedsinformation er opdateret i de to databaser.
Udvidet synlighed
Er din virksomhed oprettet i GuideDanmark og Kultunaut, kan den søges frem og findes i søgelister på hjemmesiderne. Vi kan også markedsføre din virksomhed indenfor særlige temaer eller fremhæve den i særlige kampagner. Kontakt os og hør mere om mulighederne, der ligger i vores Turismepartnerskab.

Se guide til GuideDanmark og Kultunaut
Find vejledninger til GuideDanmark her.

Del denne side