Hvad er dit HVORFOR?

Hvad – (eller rettere hvorfor)?
Kend dit produkt eller din ydelse
Det er selvfølgelig altafgørende for din markedsføringsplan, hvad du vil sælge. Du har et kerneprodukt eller en kerneydelse (fx mad, overnatning eller antikviteter) – men dit kerneprodukt er ikke det du skal sælge til kunderne. Undersøgelser viser at du i høj grad skal aktivere dine kunders følelser når du kommunikerer til dem. Og det gøres ikke ved at kommunikere fakta og information om dit kerneprodukt. Et værelse er ikke kun en seng, men en stemning, en oplevelse osv.

Hvad er dit HVORFOR?
Ofte giver det mening at spørge sig selv HVORFOR? Hvorfor gør du det, du gør? Hvad er det, der driver dig, hvorfor står du op om morgenen og hvad er selve årsagen til, at du har startet din virksomhed?

Dit HVORFOR? bør være udgangspunktet for din markedsføring. Når du spørger dig selv hvorfor, vil du ofte blive klogere på, hvad det er, der skiller din virksomhed ud fra andre lignende udbydere på markedet. Dit HVORFOR? gør med andre ord din virksomhed unik og din markedsføring troværdig.

 

Nu er du blevet skarp på, hvorfor du driver virksomhed, og hvad du brænder for. Det er blevet tid til at kommunikere med dine kunder.

På næste side skal i gang med at beskrive dine kunder som hele mennesker med navn, alder og feriedrømme.

Del denne side