Naturpark Flyndersø - Sdr. Lem Vig

Smør madpakken, grib kikkerten og hank op i svampekurven. Uanset om du nyder naturen i vandrestøvler, løbesko eller på langrendsski, kan du se frem til enestående oplevelser under åben himmel i Naturpark Flyndersø.

Naturparken dækker området fra Karup Å i øst til Sønder Lem Vig i vest. Syd for naturparken løber landevejen mellem Viborg og Holstebro og nord for ligger det frodige Salling.

Skive Kommune ønsker at binde det historisk interessante og naturskønne område sammen med en række naturstier. Fortællinger om naturen, landskabet og historien skal være med til at synliggøre en egn i Danmark, hvor fiskeørnen jager over søerne, og hvor kæmpestore dødis-huller sender os på en rejse 10.000 år tilbage i tiden.

Læs mere om naturparken