Trykte medier

Feriemagasinet VisitSkive 2017
Hvert år prodcucerer vi feriemagasinet VisitSkive. Magasinet udkommer i én udgave med dansk, engelsk og tysk oversættelse og laves i et lækkert og imødekommende design, der inspirerer til et godt ophold på Skiveegnen. Magasinet er samtidigt et opslagsværk for turister og lokale på Skiveegnen til at benytte de mange fritidsaktiviteter og tilbud, som egnen byder på indenfor autentiske madoplevelser, spisesteder, attraktioner og meget mere. Magasinet består af redaktionelt indhold, artikler, guides, personlige beretninger og annoncer.

Feriemagasinet distribueres over hele landet og er at finde på strategiske steder, hvor potentielle turister færdes i ind- og udland. Feriemagasinet fungerer som Skiveegnens visitkort ud ad til. Udover den brede distribution, er det også feriemagasinet, vi medbringer, når vi deltager i de store feriemesser; Ferie for Alle i Herning og Reisen i Hamborg. Feriemagasinet er forventeligt nået ud til ca. 100.000 læsere i 2016, både gennem distribution over hele Danmark, den lokale distribution og via de store feriemesser.

Alle turismevirksomheder har mulighed for at annoncere i feriemagasinet. Læs mere her

Folderen ”Mad og Kunstoplevelser på Skiveegnen”
Turister fra nær og fjern har stor interesse i at besøge Skiveegnens lokale kunsthåndværkere, gallerier, spisesteder, fødevareproducenter og gårdbutikker.
”Mad og Kunstoplevelser” er en lille publikation om Skiveegnens mange herligheder, som skal være med til at gøre de unikke steder, små som store, mere synlige overfor turister og borgere. Publikationen indeholder billede, faktaoplysninger samt en kort profiltekst på dansk, engelsk og tysk. Folderen distribueres fra turistinformationerne, via den lokale distributionsordning samt via de store feriemesser.

Bykort
Hvert tredje år udgives et bykort over Skive. Bykortet udgives i 12.000 eksemplarer. Ikonforklaring mm. på dansk, tysk og engelsk. Bykortet udgives næste gang i 2019

Fordelskortet ”VisitSkive PLUScard”
VisitSkive PLUScard er et fordelskort, som udleveres til de turister, som overnatter på Skiveegnen. Fordelskortet indeholder små giveaways og rabatter på oplevelser. Konceptet er forbeholdt TurismePartnere. Læs mere om fordelene ved TurismePartnerskab her.

Del denne side