Vandreture ved Limfjorden

Der er masser af fantastiske naturområder ved Limfjorden som alle kan opleves til fods på de mange naturstier og vandreruter. Her har vi samlet nogle af de smukkeste og bedste vandreoplevelser ved Limfjorden. 

Hent app'en VisitSkive

Med app'en kan du se alle cykel- og vandreruter i området og gå- og cykle efter dem via Google maps. 

Rundt om Knudeklint på Fur

Oplev den storslåede natur på Fur ved molerklinten Knudeklint som er kandidat til UNESCO Verdensnaturarv. Turen kan starte ved Fur Bryghus. 

Langs åen i Skive Ådal

Oplev den smukke Karup Å på en gåtur i Skive Ådal. 

Jelse Odde på Lundø

Oplev det smukke område på halvøen Lundø på denne fine vandretur på ca. 5 km. Jelse Odde er den nordlige spids af halvøen som forgrener sig ud i fjorden. Turen starter på Lundø Strand Camping. 

Naturstien ved Ørslev Kloster

I den smukke bøgeskov ved det smukke gamle kloster Ørslev Kloster, som i dag fungerer som arbejdsrefugium, er der mulighed for at gå en tur og opleve klosteret på afstand. 

Flyndersø

Oplev Danmarks største hedesø Flyndersø. Omkring Flyndersø kan du opleve et storslået landskab. Den langstrakte sø ligger som en forfriskende perlerække i den flade hedeslette med dens udstrakte lyngarealer, egekrat og nåletræsplantager.

Kano og kajak

Oplev Sallings kyster fra vandsiden i en kajak. Se udlejningsstederne her.

Naturlejrpladser

Tag en nat under åben himmel og kom helt tæt på Limfjordslandets unikke natur. Flere af områdets shelters ligger placeret ved strandene så du kan falde i søvn til Limfjordens bølgeskvulp..